Så fik vi endelig lov til at starte mandagsklubben og kaninklubben op. Det er rigtig dejligt. Vi er selvfølgelig påvirket af situationen i landet med covid19. men så har vi mulighed for at spille 18 huller, når vi nu ikke kan mødes før og efter spillet, som vi plejer. så der er intet, der er så galt, at det ikke er godt for noget.
Vejret var fortræffelig solskin og ingen regn.
Der var i dag 11 spillere til mandagsklubben og 2 kaniner.
Der var nogle, der spillede 18 huller, men der var også nogen, der stoppede efter 9 huller. Derfor er det scoren efter 9 huller, der afgører præmiefordeling. Det gav disse scores.
Vindere blev:
- Arno Christensen, 22 point
- Thomas Sørensen, 19 point
- Oliver Dam Andersen, 17 point
Arno Christensens 22 point behøver ikke at betyde regulering i handicap, for vi tæller kun de første 9 huller. Men Arno spillede 18 huller og fortsatte med at “brænde banen af” med 38 point i alt efter 18 huller, så her bliver der reguleret Tillykke til Arno.

En glad vinder
Ugens Kanin: Niels Bisgaard, 15 point
Tillykke til vinderne.
Præmierne bliver først udleveret, når vi igen må have præmieoverrækkelser. Men det er altid dejligt at have noget til gode og noget glæde sig til.
For tilmeldinger på den store bane, er SMS muligheden ikke mulig. Så hvis du har lyst til at spille, kan du tilmelde dig på golfbox, under klubturnering findes mandagsklubbens match den 4. maj.
På dette link https://mbentsen.dk/mandagsklubben/tilmeld-dig-til-mandagsklubbens-matcher/ finder du en instruktion i, hvordan du tilmelder dig.
Der er 2 matcher, en med starttid kl. 1530 og en med starttid kl. 1630. den første er til spil på 18 huller. Den anden er mere valgfri, men spil gerne 18 huller. Ved tilmelding kl. 1630 er der en mulighed for at angive, om man ønsker 9 huller eller 18 huller. Ved tilmelding til tiden kl 1630, kræver det, at mindst 2 spillere vil spille 18 huller. Ellers må det blive 9 huller.
Kaniner, der har lyst til at spille på stor bane, tilmelder sig også på golfbox. Kaniner, der ønsker at spille pay&play tilmelder sig på SMS 40589870. For pay&play vil vi gerne have besked i god tid. For kaniner på pay&play er starttiden kl. 1630.

I øjeblikket er det ikke muligt med hygge efter dagens spil. Derfor ser det sådan ud ved cafeen.
Framelding sker på SMS 40589870 for både kaniner og mandagsklubben.
Velkommen til alle spillere igen på mandag den 4. maj, kl. 1530 eller kl. 1630.
Se den endelige starttid og holdsammensætning umiddelbart efter tilmeldingsperiodens udløb på golfbox.
Jeg håber, vi ”ses”.