Afslutningsmatch 2019

Afslutningsmatch 2019

Den første sæson, hvor kanin- og mandagsklubben har været slået sammen, er nu afsluttet med et brag af en match på den store bane, naturligvis. Sammenslutningen af klubberne har været en succes, så det bliver gentaget næste år. Vi starter op igen i 2020 omkring april måned.

Alle er naturligvis velkommen til at spille videre, også selvom mandags- og kaninklubberne er gået på vinterferie, for banen er stort set altid åben.

 

 

 

 

Vejret var en blandede fornøjelse. Der var lidt af hvert, regn, sol og meget blæst.

Da det er afslutningen, er der lidt flere præmier end om mandagen.

Dagens runde:

For dagens spil var der disse vindere:

  1. Ole Secher, 34 point

  1. Poul Hansen, 31 point

  1. Carsten Ramsgaard, 30 point

  1. Carsten Christensen, 28 point

Der var også præmier i forskellige kategorier, Bedste hold, Gul/rød bold, nærmest flaget på hul 2, hul 14 og hul 16 og en puttekonkurrence.

Nærmest flaget (hul 2) Arno Christensen

Arno Christensen, Nærmest flaget på hul 2

Nærmest flaget (hul 14) Poul Hansen

Nærmest flaget (hul 16) Jan Grønkjær

I puttekonkurrencen var der omkamp mellem Ole Secher og Poul Hansen, der begge havde det samme antal putt. Derfor måtte der omkamp til mellem de 2. Omkampen blev vundet af Poul Hansen. Omkamp – puttekonkurrence (klik på linket for at se video)

Bedste hold blev Mette Bentsen, Leif Christiansen og Johannes Søndergaard.

Det var hold 3, som bestod af Birte Nielsen, Preben Johansen og Jan Grønkjær, der kom ind med den farvede (rød/gul) bold, også med den bedste score.

Der var også præmie til det hold, der klarede sig mindre godt i dagens match. Denne måske lidt lidet flatterende pris blev vundet af: Morten Bentsen, Claus Pilegaard og Jørn Larsen.

På billedet ses Claus Pilegaard og Morten Bentsen. Poul Hansen i baggrunden.

Årspræmier:

Den, der er gået mest ned i handicap i mandagsklubben, blev Thomas Sørensen.

Thomas Sørensen (til højre) var den, der gik mest ned i handicap i mandagsklubben.

Bedste fremmøde blev vundet af Morten Bentsen

Kaninklubben:

Den første sæson efter sammenslutningen var der disse vindere i kaninklubben:

  1. Preben Johansen, 37 point (nyt hcp)

  1. Jes Møller-Kjær, 28 point

  1. Leif Christiansen, 24 point

Årets kanin blev Preben Johansen

Tak til alle sponsorer, ingen nævnt – ingen glemt.

Efter præmieuddelingen var der middag og hygge.

Hermed takker mandags- og kaninklubben af for i år. Denne sæson har været rigtig god, men ikke så god som sidste år, når vi tænker på vejret. Men klubben har været godt besøgt, og det er vi glade for.

Tak for i år til både den faste skare og de nye golfere, der kom til mandagsklubben i år. I er alle velkommen til næste år. Der er altid plads til flere golfere, så vi vil også byde nye spillere velkommen ind i klubben til næste år.

På gensyn i 2020.

Please follow and like us:
Morten Bentsen

Call Now ButtonRing op
error: Content is protected !!