Alle indlæg af Morten Bentsen

Dagens match

Endnu en dag med strålende vejr til at spille golf i her i mandagsklubben er veloverstået. Banen blev også brændt lidt af.

De fleste spillede 9 huller, men der var enkelte, som spillede 18 huller. Det er dog score efter 9 huller, der bestemmer fordelingen af præmier.

  1. Sebastian Schulz, 25 point
  2. Johannes Søndergaard, 18 point
  3. Leif Karlsen 17 point

Vi spiller også golf igen næste mandag. Håber vi ses.

Vi nærmer os tiden, hvor vi afholder vores traditionsrige Ryder-cup. Tilmelding er nødvendig og kan ske på skema, der hænger på vores opslagstavle i klubhuset. Men du kan også tilmelde dig på mail: mandagsklubben@mbentsen.dk

Dagens match

Endnu en mandag med godt golfspil blev gennemført i mandagsklubben. Vejret var fortræffeligt til golfspil, altså ingen regn.

Vinderne blev:

  1. Peter Urban, 19 point
  2. Preben Johansen, 19 point
  3. Thomas Sørensen, 18 point

I dag har vi haft 2 heldige golfere, der lavede birdies. Det blev belønnet med et par bolde. Det var:

Morten Bentsen, hul 2

Leif Andersen, hul 5

På mandag spiller vi golf igen i mandagsklubben. Vi ses.

 

 

Dagens match

Dagens match blev en varm fornøjelse, heldigvis var der nogle steder en lille brise, så man ikke helt ”smeltede bort”. Nogle spillede 18 huller, men de fleste spillede 9 huller, så det er som vanligt 9 huller, der bestemmer præmierækkefølgen. Den ser i dag således ud.

  1. Leif Christiansen, 18 point
  2. Leif Karlsen, 17 point
  3. Thomas Sørensen, 17 point

Vi glæder os allerede til næste mandag, hvor vi mødes til en ny runde golf. Vi ses.

 

 

Dagens Match

Så blev det mandag. Mange hader mandagen for det er dagen efter en god weekend. Og lige denne mandag er også den første dag på arbejdet efter ferien. Men vi i mandagsklubben ELSKER mandagen. For det betyder at vi spiller golf i mandagsklubben. Nogle spillede 18 huller, mens andre nøjes med de 9 huller.

Vinderne i dag blev.

  1. Poul Hansen, 20 point
  2. Hans Nielsen, 20 point (højere hcp)
  3. Susanne Kristensen, 19 point

Alle de 3 nævnte blev reguleret i handicap, da de spillede 9 huller.

Karin Gade lavede 18 point på 9 huller, og var således udenfor præmierækken, da det er de første 9 huller, der tæller til præmierne. Men lavede 40 point efter 18 huller. Dette synes matchledelsen burde belønnes med en præmie, og dette skete.

Vi glæder os allerede til næste mandag til en ny runde golf i mandagsklubben, enten 9 eller 18 huller.

På gensyn.

 

 

Dagens match

Rekorden er slået. I dag var vi 27 deltagere. Så mange golfere har der aldrig været før i mandagsklubben. Det er vi glade for. Vejret har været med os, også i dag, der var i hvert fald ingen regn.

Nogle spillede 18 huller. De bliver reguleret og indberettet for 18 huller, men det er de første 9 huller, der danner grundlag for præmierne.

  1. Allan Nielsen 23 point
  2. Hans Nielsen, 21 point
  3. Jon Søndergaard, 19 point

Allan og Hans spillede kun 9 huller, så her sker regulering af handicap. Jon spillede 18 huller, så her sker ikke regulering i nedadgående retning.

På gensyn til alle på næste mandag til en ny runde golf i mandagsklubben. Vi glæder os til at se jer igen.

 

 

 

Dagens match

Truende skyer og en dårlig vejrudsigt har vi haft i dag. Men det blev ikke rigtig til noget med regnvejr, i hvert fald ikke i de lovede mængder. Der blev naturligvis spillet golf i mandagsklubben. Også i dag var der nogle, der spillede 18 huller, mens andre spillede 9 huller.

Vinderne blev.

  1. Dion Andersen, 19 point
  2. Ronnie Bjerregaard, 18 point
  3. Peter Urban, 18 point, men med højere handicap.

Det er også handicap, der afgører, at Leif Christiansen får rosende omtale, også med 18 point.

Vi glæder os allerede til næste mandag, hvor vi spiller enten 18 eller 9 huller i mandagsklubben. 1530 er for dem, der ønsker 18 huller og kl. 1630 er til dem, der vil spille 9 huller.

Håber vi ses.

 

 

Dagens match

Det er blevet mandag og det betyder, at vi spiller golf i mandagsklubben, og således også i dag. Det blæste lidt kraftigt, men ikke så kraftigt som det gjorde for 14 dage siden. Regnen blev heldigvis også på behørig afstand fra os. Det kan vi li’. 18 personer mødte op til dagens spil. De fleste spillede 9 huller, men der var også nogle, der spillede alle 18 huller. Det betyder, at det er de første 9 huller, der bestemmer præmierækken.

  1. Carsten Christensen, 21 point
  2. Ronnie Bjerregaard, 18 point
  3. Lasse Nielsen, 17 point

Tillykke til vinderne. Carsten bliver justeret i hcp. Og Lasse, der spiller for første gang i mandagsklubben, render således med en 3. plads.

Vi gør det igen, altså spiller golf i mandagsklubben, den 27. juli. Vel mødt.

 

 

Dagens match

Så blev det mandag, og det betyder, at der spilles i mandagsklubben. For nogen blev der spillet 18 huller. Men de fleste valgte at spille 9 tællende huller. Vejret var ganske udmærket til golf. Ingen regn i hvert fald.

Der er de første 9 huller, der bestemmer præmiefordelingen. Den ser i dag således ud:

  1. Poul Hansen, 20 point
  2. Thomas Sørensen, også med 20 point, men med højere hcp. Poul har lige overhalet Thomas, før dagens spil.
  3. Carsten Christensen, 18 point

Claus Pilegaard havde også 18 point, men p.g.a. højere handicap end Carsten må Claus altså ”nøjes” med rosende omtale, så det får han hermed.

Vi gør det også på mandag den 20. juli, altså at spille golf i mandagklubben. Her er der igen mulighed for at spille 18 huller. Så møder man kl. 1530, eller tidligere. For dem, der vil spille 9 huller, er det senest kl. 1630

Vel mødt. Vi glæder os allerede.

Dagens match

Heldigvis slap vi for regn i dag, men der blæste en kraftig vind, det var svært at komme frem på udvalgte huller. Så det var med at holde på hat, briller og golfvogne. Nogle golfvogne væltede også en eller flere gange.

Den megen vind var måske også med til at vi ikke var ret mange i dag, men der var 6 golfere, der trodsede vejret, så der blev spillet golf i dag i mandagsklubben.

Normalt har vi præmier til de 3 bedste, men i dag var der kun 2 præmier. De blev vundet af.

  1. Poul Hansen, 14 point
  2. Leif Karlsen, 13 point

Vi håber på bedre vejr på mandag. Vi ses.

Man var nødt til at stå på en bestemt måde, for ikke at blæse omkuld i stormvejret.

 

 

 

Dagens match

Metrologerne lovede regn til dagens match i mandagsklubben. Det fik vi også, men det var ret hurtigt overstået, og så blev det til godt golfvejr. Der var 16 golfere ude at spille, nogle spillede 18 huller og andre nøjes med 9 tællende huller. Selvom nogle spillede alle 18 huller, er det de 9 første huller, der bestemmer rækkefølgen til præmier.

Vinderne blev således:

  1. Leif Karlsen, 19 point
  2. Jan Grønkjær, 18 point
  3. Preben Johansen, også 18 point, men har højere handicap.

Anders Østergaard får med 17 point rosende omtale.

Mandagsklubben er en klub, hvor vi spiller på tværs af alder og køn, så både kvinder og mænd er velkommen i mandagsklubben.

I sommerperioden spiller vi i 2 ”hold”, men fælles for begge er, at vi mødes på ”hul 19” til socialt samvær og præmieuddeling efter golfrunden. Ønsker du at spille 18 huller, er den første starttid kl. 1530, mens det er kl. 1630 for dig, der vil spille 9 tællende huller. Kommer du senere end kl. 1637, må du gerne give besked til 40589870, så vi kan holde en bold tilbage.

Håber vi ses næste mandag den 6. juli 2020 i mandagsklubben.

Call Now ButtonRing op
error: Content is protected !!